Naturdagpleje

Grønne spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning af en dagpleje eller institution. Hos Grønne spirer kan man hente råd og vejledning til at give børnene en masse naturoplevelser. Vi har fået en del materiale om natur og ideer til oplevelser. Hvis man sammensætter en årsplan og andre kriterier, kan man som dagplejer få det grønne flag og derved blive godkendt naturdagplejer med certifikat. Vi vil gerne give børnene en grønnere hverdag, en masse oplevelser i naturen og udeliv på alle tider af året.

Vi arbejder udfra en plan som opfylder kravene stillet af friluftlivets "De Grønne Spirer"

Læs mere her: http://www.groennespirer.dk/indhold/om-groenne-spirer/om-groenne-spirer.aspx

“Udebørn er sunde børn. Masser af undersøgelser viser, at børn udvikler sig bedre fysisk, mentalt og socialt i naturen. Ingen indendørs redskaber kan erstatte de kropslige udfordringer og sanseoplevelser uderummet byder på.”

“Børn der opholder sig ude i et naturrigt miljø har en bedre koncentrationsevne, en bedre motorik, er mindre syge og har en mere udviklet leg” Citat “Ute på Dagis” af Patrik Grahn

Det grønne flag

Der er nogle kriterier for at modtage det grønne flag.

  • Børnene skal ud hver dag
  • Vi skal på en lille udflugt hver uge
  • Børnene skal mærke årstiderne
  • Børnene skal være med til at plante, så og høste, for dermed at få indsigt i madens vej fra jord til bord
  • Dagplejeren skal lave en årsplan med naturaktiviteter hver måned
  • Kursus for dagplejeren
  • Naturoplevelserne skal dokumenteres og årsplanen sendes ind til gennemlæsning
  • Dagplejekontoret skal orienteres
  • Certifikatet skal hænge synligt for forældre og andre
  • Dagplejen skal være åben for andre naturdagplejere, der ønsker at høre om mine initiativer

 

Året rundt i Bondegårdens Dagpleje

Foreløbig årsplan

Januar

  • Vi ser efter dyrespor i sneen
  • Bygger snemænd og huler i sneen
  • Sørger for at fuglene har mad på foderbrættet

Februar

  • Vi samler ris til fastelavnsris
  • Leder efter steder hvor vand/vandpytter er frosset til is, så vi kan skøjte rundt

 

Marts

  • Vi sår karse
  • Kigger i jorden efter de første forårstegn
  • Flyver med drage
  • Maler på æg

April

  • Deltager i naturfredningsforeningens affaldsindsamlings dag
  • Laver fuglekasser
  • Samler sten og maler på dem
  • Begynder at spise ude
  • Planter forårsblomster

Maj

  • Måske for vi kaninunger
  • Vi sår og planter i krukker og i køkkenhaven
  • Plukker blomster
  • Ser efter Anemoner i skovbunden

Juni

  • Vander vores planter
  • Samler små dyr i syltetøjsglas og studerer dem
  • Vi laver bål
  • Hopper i vandpytter
  • Laver hyldeblomst saft

Juli

  • Vander vores planter
  • Plukker bær af mange slags
  • Graver gulerødder op
  • Leger med vand
  • Laver mad over bål
  • Sylter agurker

August

  • Vi har bare tæer så meget som muligt
  • Vi vander vores planter
  • Vi laver en kompost beholder, graver efter orm
  • Vi ser på at naboen høster – Ser på de forskellige korn sorter.
  • Samler sammen til fugleneg

September

  • Vi samler frugter fra frugthaven og laver grød
  • Vi holder naturens dag fra d. 2 – 6
  • Vi graver huller
  • Sylter rødbeder

Oktober

  • Samler blade og laver kranse
  • Triller os i blade og kaster dem op i luften
  • Graver kartofler op
  • Ryder op i køkkenhaven
  • Laver græskarlygter

November

  • Vi laver fuglebræt og kugler til fuglene
  • Giver fuglene neg
  • Samler kogler og kastanjer

December

  • Vi samler naturmaterialer i skoven og bruger dem til julepynt og dekorationer
  • Fælder juletræ